det der med at snakke ordentligt…

Nu kommer der endnu et surt opstød, men jeg er simpelthen så hamrende træt af hvordan vi danskere taler til hinanden. Når vi altså endelig taler sammen.

Jeg hører vrede toner, skældsord og trusler råbt ud i det offentlige rum dagligt. I s-toget, på vejene, i fitness og på arbejdet. Øv, jeg bliver simpelthen så trist og i dårligt humør når man starter dagen i toget hvor folk er sure og skælder ud på hinanden over latterlige ting.

Forleden kom jeg cyklende, der er rødt lys men krydset er ret lille og jeg vurderer, at jeg godt liiige kan snige mig over, nu da der ingen biler er i miles omkreds. På den anden side står en ældre herre som skal over fodgængerfeltet i modsat retning. Han bliver tydeligvis så provokeret over, at jeg kører over for rødt, at han begynder at råbe og skrige af mig og råber: ”Svin”. Jeg er udemærket godt klar over, at jeg, såvel som alle andre, skal overholde færdselsreglerne og de der 2 min jeg sparede ved at køre overfor rødt istedet for at vente på grønt, ja dem kunne jeg godt have undværet. Men jeg kunne satme også godt have undværet, at blive kaldt et svin kl. 8 en mandag morgen af en gammel bitter mand.

Jeg synes selv jeg er forholdsvis fornuftig når det kommer til sådan nogle ting, jeg kører kun meget lidt for hurtigt på motorvejen, jeg kører aldrig på røven i toget og jeg overholder generelt de fleste regler og normer i det danske samfund. Derfor gik det mig også ekstra meget på, at jeg skulle fremstilles som ”en af de der unge tøser der gør lige hvad det passer dem.”

Jeg fik ikke sagt et ord til manden der råbte af mig, jeg var simpelthen i chok over hans måde at snakke til mig på og så havde han jo også en pointe. Selvfølgelig skal jeg ikke køre overfor rødt lys.

Men kunne det ikke godt have været sagt på en ordentlig måde? Hvis han havde sagt: ” Er du ikke sød at overholde færdselsreglerne, der er en grund til at de er der og jeg bliver sgu lidt bekymret når du sådan kører overfor rødt.” Se SÅ havde han udvist medmenneskelighed, omsorg og bekymring, det kan jeg relatere til, så var jeg blevet skamfuld i stedet for at blive sur og bitter på ”sådan en gammel mand.”

Den der evige generationskrig hvor de ældre mener at ”de unge nu til dags snakker så grimt.” Ej men hold nu op. Vi snakker altså ikke grimmere end i gjorde, anderledes ja, sådan er det med udvikling, også med sprog, og heldigvis for det.

Jeg skal ikke spille hellig, for da jeg var lærervikar hørte jeg også mig selv sige: ” Altså da JEG gik i 0. klasse der havde jeg sgu ikke en Iphone.” Nej, sjovt nok ikke, for der var Iphonen slet ikke opfundet. Bare lige for at sætte tingene lidt i perspektiv. Jeg synes, at uanset hvilken generation man er, så skal man tale ordentlig til sine medmennesker. ISÆR de ældre, i er forbilleder og rollemodeller, om i vil være det eller ej. Jeg bander heller ikke eller kalder ”mine” børn for skældsord når jeg babysitter eller da jeg arbejdede i institution.

Hvis vi vil have respekt må vi også vise respekt.

I aviserne kan man læse om kvinder der bliver befamlet i fyldte togkupeer og folk der bliver slået ned på gaden hvor ingen gør en skid. Men hvis jeg tror jeg skal køre overfor rødt på min cykel SÅ skal folk sgu nok reagere. Jeg ved ikke om det er Janteloven der har en finger med i spillet her, men kan vi ikke prøve at råbe op når det rent faktisk er nødvendigt. Folk har så skide travlt med at spille på alle andres banehalvdel bare ikke lige ”when shit get’s real.”

Jeg ville generelt ønske, at vi var lidt bedre til at snakke sammen herhjemme, både pænere men bestemt også mere. Da jeg boede i USA elskede jeg, at folk snakkede til mig på gaden og i metroen, ja der var endda nogle gange at folk satte sig ved siden af mig i bussen SELVOM der var plads et andet sted hvor ingen sad. (Ja, hvad BILDER de sig ind.)

Da jeg kom hjem fra USA for snart mange år siden, havde jeg en naiv forestilling om, at hvis jeg bare begyndte at snakke med folk, sige godmorgen eller komplimentere mennesker jeg ikke kendte så ville folk måske selv begynde at gøre det. Men da jeg, få dage efter at være kommet hjem, meget selvsikkert stoppede en pige på Strøget og jeg komplimenterede hende fordi hun simpelthen havde den sødeste sommerkjole på, så fik jeg bare elevatorblikket fra hende og hendes 4 Amagerveninder og kommentaren: ” Jeg er altså ikke lesbisk.”

Så står man der med såret ego og en lille smule bitter over, at selv en kompliment kan blive skudt sådan ned. Hvis det er sådan mænd oplever det når de tager kontakt til piger, så kan jeg satme godt forstå, at nogle mænd ikke orker at tage kontakten. Kvinder, lad os lige stramme lidt op!

Jeg har altså også nogle veninder som kommer med kommentarer som ”han er under din standard”. Siger hvem? Hvem er det lige der sætter reglerne for de der latterlige standarder som vi åbenbart arbejder i. Standard er jo i den her sammenhæng udelukkende relateret til uddseendet og det pisser mig sgu lidt af. Bare fordi jeg i nogens verden er pænere end en fyr der har nosser nok til at komme op og snakke med en 180cm høj blondine med en ”dont piss me off” attitude så betyder det altså ikke, at han er hverken et bedre eller dårligere menneske end mig. Lad os lige lade alt det overfladiske blive på Tinder hvor det hører til.

Hvis jeg snakker med en mand som udelukkende kan komplimentere mig på mit udseende, så ryger han ret hurtigt ud igen. Der er så mange andre langt federe ting, at blive komplimenteret på. Jeg er heldigvis meget mere end en langbenet kvinde med et symmetrisk ansigt.

Jeg er helt enig i, at man skal finde den anden part attraktiv, det er summa summarum, men hvad jeg finder attraktiv er jo heldigvis op til mig selv og har bestemt ikke altid noget med udseendet at gøre. Nogle af de mest uattraktive mennesker jeg har datet har været mandlige amerikanske modeller – ja, tænk lige over det.

Jeg skal overhovedet ikke sidde her og pudse glorien, jeg kan sagtens være overfladisk og jeg kan sagtens gå efter en fyr udelukkende fordi jeg synes, ja undskyld udtrykket, at han er røv lækker.

Men lad os lade vær med at definere hinanden og proppe hinanden ind i standarder og niveauer. Lad os udvide vores horisont lidt, tag imod komplimenter, giv en helveds masse tilbage, snak sammen, snak pænt og lad vær med at dømme bogen på dens omslag.