det der med at elske at være single

Bryllups sæsonen er snart for alvor i gang, Instagram boomer med billeder af store hvide kjoler, babybilleder og forårsromancer. Det er da også dejligt. For dem. Men jeg er helt ærligt lidt træt af, at skulle forsvare at jeg er single på 3. år. Jeg stresser rigeligt over at være single selv og når venner og veninder så også begynder at se på en med det der ”du-skal-også-nok-finde-en-på-et-tidspunkt” medlidenhedsblik så bliver jeg sgu ærlig talt lidt træt. Eller klassikeren ”Jeg forstår altså ikke hvorfor du er single”. Hold nu kæft altså!!

Lad os nu lige blive enige om, at der også findes andet i livet end at finde den store kærlighed. Livet går jo altså ikke i stå bare fordi, at man er single. Jeg synes der er helt vildt mange gode ting ved at være single!  Jeg kan gøre lige som jeg vil, jeg drikker mig fuld på en tirsdag og flirter med bartenderen, jeg skal ikke med til svigerfamiliens søndagsbrunch eller bruge tid på at diskutere med min kæreste om han skal slå brættet ned eller ej (det skal han!). Jeg spiser helt uden dårlig samvittighed pizza i sengen mens jeg ser dårlige romantiske b-film og jeg har ingen kvaler over at arbejde som en sindssyg og bruge alle mine penge på sko og champagne. Jeg er ikke bekymret for, at min kæreste forelsker sig i hende den lækre på kontoret eller om jeg flirtede lidt for meget med ham den lækre i byen. Jeg behøver kun barbere ben når jeg skal have kjole på og jeg kan helt uden at begrunde hvorfor tage en hel Annabel dag. Bare fordi.

Jeg ELSKER min frihed. Og det synes jeg, at der er flere single kvinder der burde gøre. Jeg ved godt, at jeg har brugt meget tid på at stresse over, at jeg ikke er der i livet hvor jeg troede jeg ville være som 24 årig, der er ingen mand og ingen børn, der er kun mig og så en helt masse mennesker som jeg elsker, som jeg har valgt i mit liv og som der er mindst lige så meget kærlighed at hente fra som fra en kæreste, bare en anden form, men den er der.

For helt ærligt, hvornår kan jeg nogensinde igen nyde så meget frihed som jeg har lige nu. Om et par år, er der måske både mand og børn og har man først fået børn så får man jo aldrig den samme frihedsfølelse tilbage. Så er der selvfølgelig en helveds masse andre gode ting, men det handler jo om, at nyde hvor vi er lige nu.

Livet er sgu lidt for kort til hele tiden, at være i krig med hvor vi er henne. Jeg ved jo udmærket godt, at jeg brokker mig over at være single og lige så snart jeg er i et forhold så længes jeg efter dagene hvor jeg kunne prioritere mig selv og alle de ting jeg gerne vil uden konstant at have dårlig samvittighed eller føle at jeg er en dårlig kæreste.

Jeg får altid lidt ondt i hjertet når jeg er ude med mine veninder som alle sammen har kærester. Så sidder vi der og har det fedt og når aftenen slutter så tager de alle sammen hjem hvor der er en de elsker som venter med kys og kram. Så sidder jeg der med bland selv slik alene i min seng og føler mig rimelig trist. Men så er der jo også gange hvor jeg vågner i en fremmed lejlighed uden at kunne huske navnet på personen ved siden af (rolig, det er kun sket en gang!) og alle veninderne ringer for at høre den gode historie og så kan man godt mærke, at de måske også lidt savner deres frihed og dagene med uforpligtende sex, tømmermænd og fede historier. (Okay måske ikke tømmermændene!)

Jeg tror, at jeg de sidste par år lidt har glemt alle de fede ting jeg har fået mulighed for at lære om mig selv mens jeg har været single. Ting som jeg måske har taget lidt forgivet udelukkende fordi jeg fokuserede på, at jeg ville have noget som jeg ikke havde.

Men på det sidste tror jeg, at jeg har set lidt anderledes på det og husket på hvad jeg en gang lærte af en klog dansk mand, nemlig at det er ikke den ydre verden og dens tilskikkelser, men måden vi forholder os til den, der er det egentlig i livet. Livet består af nødvendighed og mulighed, som vi hele tiden må sætte sammen. Nødvendighed er det, jeg ikke kan lave om på. Mulighed er måden, jeg forholder mig til livets nødvendigheder på, og dét er vores udfordring som mennesker.

Nogle gange må vi acceptere, at der er ting her i verden, som står uden for vores magt, men vi har altid et valg. Et valg om, hvordan vi forholder os til det, der overgår os. Vil vi forbande mørket eller tænde et lys.

”Først når vi forsoner os med os selv, som den vi er, og ikke som den vi gerne vil være, kan vi udvikle os.” – Søren Kierkegaard

Om det er den tankegang, der kommer til at ændre mit singleliv det ved jeg ikke, men det er i princippet også ligemeget, for jeg øver mig i, at tænde et lys for singlelivet i stedet for at forbande det langt væk.

Og det går sgu egentlig meget godt, for helt ærligt, så slemt er det ikke at være single.