det der med sex og blufærdighed

Nogle dyrker det ofte, andre slet ikke. Nogle går i gang tidligt og andre har gemt det til en helt særlig lejlighed, for nogle betyder det meget og for andre er det bare noget man gør. Nogle elsker at snakke om det og andre holder det helt privat. Hvis I ikke allerede har gættet det, så handler det om sex på bloggen i dag. Jeg har nemlig lige haft et modul på skolen om seksualitet. Fordi det fylder så meget I vores liv, også mere end mange af os vil indrømme, så er det vigtigt at man som terapeut ikke har berøringsangst med emnet.

Jeg ved ikke helt hvad det er med mig, men jeg har simpelthen så svært ved at snakke om det emne. Jeg havde en smule angst dagene op til det her modul og vidste helt ærligt ikke hvordan jeg skulle gribe det an, jeg er den yngste i flokken, den eneste uden børn og der er kun 1 anden single end mig. Så jeg ved ikke, om det var angsten for, ikke at vide lige så meget som de andre, for måske at komme til at føle mig lidt udenfor i det, eller simpelthen bare skam over at skulle vise hvor snerbet jeg egentlig er når det kommer til det der med seksualitet.

For snerbet det føler jeg mig sgu, jeg kan jo ikke en gang gå til gynækologen uden at besvime eller have helt almindelig seksualundervisning som i gymnasiet uden at ligge halvdød, svedig og på en helt anden planet henover et bord. Der er simpelthen noget med ordene menstrationscyklus, livmoder, pessar, udvidelse og jeg ved ikke hvor mange ”klamme” ord der ellers bliver brugt på sådan en time der får mig til at besvime. Det er ligesom om, at jeg nægter at stå til ansvar for de ting der foregår inden i min egen krop.

Jeg glemmer aldrig en dag jeg var oppe hos min læge for at snakke om muligheden for at skifte prævention, hun havde lige undersøgt mig og inden jeg overhovedet havde fået tøj på igen så begynder hun  straks ”show and tell” og hun når lige at flå et pessar ud af skuffen og siger. ” Seeee så skal det bare lige OP og så er den klaret” og følger så op med et ”du bliver helt bleg nu Annabel” flår mig ned på en stol og holder mit hoved mellem mine ben i et forsøg på ikke at få mig til at besvime. Så sad man der, 23 år med hovedet mellem trusseløse ben, mens jeg bare kunne høre min læge løbe forvirret ud i venteværelset og nærmest råbe. ” jeg skal bruge noget sukker, min patient er besvimet.”

Det er jo ikke særlig pinligt når man kommer ud i venteværelset sveddryppende og ligbleg med en snickers i hånden. Det er altså bare der man spiller virkelig syg og ikke siger: ” bare rolig folkens, jeg så bare ting 50% af befolkningen bruger og det var liiiidt for meget for mit snerbet jeg.”

Den første øvelse vi skulle lave på skolen var i grupper, at skrive alle de ord ned vi kunne om det kvindelige og mandlige kønsorgan og ord for det at have sex. Ja så så man lige mig, sidde og fucking stave sig frem til det. P-I-K hviskede jeg med røde kinder og gallopperende hjerte til en gruppe kvinder som kender mig bedre end nogle andre. Hold nu kæft hvor følte jeg mig åndsvag. Det blev endnu værre da ord som ”kusse” og ”fisse” blev nævnt, åh jeg have lyst til at krybe meget langt væk. Jeg kniber øjnene sammen når jeg skriver dem og hopper let og elegant over dem når jeg læser højt for mig selv indeni hovedet.

Hvor er det åndsvagt. Hvis man kan dyrke det, hvorfor kan man så ikke snakke om det? Og helt ærligt, så er det jo ikke fordi jeg ikke KAN snakke om det, jeg elsker at snakke om det med mine veninder, jeg kan sagtens fortælle hvem, hvad, hvor, hvordan og hvor stor (JA drenge, det snakker vi om!), men jeg bruger sjældent de ”rigtige” termer. Det bliver tit sådan nogle halv fesne fortællinger med overspringssætninger som ”Du ved nok” og så et indforstået nik med hovedet. Meget modent!

Jeg blev ved med, at kalde mig selv for snerbet mens min, faktisk ret geniale lærer, som selvfølgelig var sexolog og kunne nogle utrolige grænseoverskridende historier, insisterede på at jeg var blufærdig og ikke snerbet. Og det kan godt være, at det er et bedre og mere positivt ladet ord og ja jeg er sgu ret blufærdig, på min egen måde måske.

For nu sidder der helt sikkert nogle og tænker, at man da ikke kan være blufærdig og samtidig skrive om sex og få taget en nude-art billedeserie men jo det kan man altså godt. Der er helt sikkert også mænd jeg har været sammen med, som vil hævde at jeg har masser af selvtillid, ingen problemer med min krop og på ingen måde er hverken snerbet eller blufærdig. Og jeg har tit tænkt over de forskellige sider i mig selv som er så modsatrettede, men jeg er jo selv herre over, hvilke sider jeg viser til folk og jo mere selvtillid og bramfrihed du ser, jo mere usikker er jeg på vores relation. Når jeg tør vise dig min blufærdighed, min kropsskam og alt min usikkerhed, så stoler jeg på dig.

Hvilket bringer mig til en anden genial ting jeg lærte på skolen. Nemlig de 5 kærlighedsprog. Jeg havde hørt om dem før, men det var først da jeg virkelig kom til at arbejde med emnet, at det gik op for mig hvor meget og hvor tydeligt jeg snakker især et af dem, og hvor vigtige de er at forstå for at få parforhold eller andre relationer til at gå op i en højere enhed.

De 5 kærlighedssprog er således:

1. Anerkendende ord / Ros
2. Tid / samvær
3. Gaver
4. Tjenester / Handlinger
5. Berøring  / Kærtegn

Vi snakker sikkert alle sammen alle 5 sprog, men som udgangspunkt vil du have et primært kærlighedssprog som gør, at du virkelig føler dig elsket. No surprise for nogle måske, så er mit primære kærlighedssprog ”berøring og kærtegn”. Jeg føler mig alle mest elsket, når jeg får kram, bliver holdt i hånden, ligger i ske, bliver nusset, kysset eller bare får den mindste lille berøring. Jeg går f.eks. oftest arm-i-arm med de veninder jeg er tættest med, det giver mig tryghed, ro og tillid til at de elsker mig lige så meget som jeg elsker dem.

Men som min kære terapeut en dag sagde til mig så er det ikke alle mænd ”der kan klare at du hænger på dem som en anden igle.” Og det er jo lige præcis det, bare fordi jeg snakker det kærlighedssprog så er det jo ikke sikkert at alle mine relationer snakker det samme. Oftest er det kærlighedsprog vi selv snakker jo også det vi giver mest af. Hvis min (fiktive) kæreste føler sig mest elsket når han får ros og jeg kun giver ham kærtegn fordi det er der JEG føler mig mest elsket så kan han få nok så meget berøring og jeg kan få nok så meget ros men vi snakker ret meget forbi hinanden og måske føler ingen af os rigtig elsket.

Måske er det også fordi, at jeg nogle gange bare ikke er særlig god til det der med berøring, faktisk, jeg bliver ret akavet og ender mere med at prikke løs på dem og det er måske mere ubehageligt end rart, tænker jeg.

Set i bakspejlet, så har jeg helt klart datet nogle med et andet sprog end mig, og jo mere vi gled fra hinanden jo mere følte jeg, at jeg skulle røre, nusse, kramme og dyrke mere sex, men hvad nytter det hvis man dater en der bare gerne vil have anerkendelse.

Det er måske lidt sort på hvidt det her men for mig var det altså lidt en ”aha” oplevelse at finde ud af hvorfor jeg føler mig mest elsket på bestemte tidspunkter og at retfærdiggøre at ikke alle mennesker har det på samme måde som mig. Og for mig er det en gave, at vide at når jeg føler mig allermindst elsket så kan jeg faktisk selv gøre noget ved det. Jeg kan bare bede om et kram. Det er da ret simpelt var 😉

Men tilbage til modulet om seksualitet for man så da også lige 12 voksne kvinder tegne deres seksualitet med farveblyanter. Jeg kan love jer for, at den skole skubber til mine grænser hver gang! Da jeg arbejdede i en vuggestue gav et af børnene mig forbud mod nogensinde at tegne tegninger til hende igen, SÅ dårlig er jeg til at tegne.

Så hvordan fanden tegner man lige 9 års historier om sex på en nogenlunde flatterende måde så jeg hverken besvimer men også så jeg kan forklare min tegning uden at bruge termer min mund sinpelthen ikke kan sige højt. Det blev en virkelig forvirret, kikset og mærkelig tegning. Men en glad tegning, med sol, regnbue og blomster. Der var også nogle mørke sider af tegningen selvfølgelig var der det, men måske var den et ret godt billede af mit kærlighedssprog for jeg kan sige nok så mange gange at jeg er snerbet og blufærdig, men jeg elsker sex lige så meget som mange andre gør. Jeg har fået af vide, at jeg har en stor appetit når det kommer til sex, men det giver mening med kærlighedssproget. Selvfølgelig har jeg måtte lære den hårde lektie om, at kærlighed og sex ikke altid hænger sammen, og at sex ikke nødvendigvis er den sundeste måde at få nærvær og kontakt på og derfor tror jeg heller ikke at jeg går nysgerrig i graven som man siger, men jeg er ret bevidst om mine grænser, jeg gør kun ting jeg har lyst til.

Så derfor tror jeg at min tegning var mest glad. Jeg forstår godt de ting af rejsen der ikke var gode for mig, og som jeg stadig skal passe på, men alt i alt så tror jeg, at jeg har en rimelig sund seksualitet også selvom jeg er skide snerbet! For helt ærligt, fuck nu om man kan sige pik og patter, det kræver vel bare en smule øvelse, det vigtigste for mig som fremtidig terapeut er helt klart ikke at have berøringsangst med emnet. Og det tror jeg – sjovt nok- ikke at jeg har særlig meget af længere.

Så ja, som min terapeut endte vores sidste session med at sige: ”Ihh du ender altså med at blive helt…” (Indsæt lang pause). Normal?! Jeg ved det ikke, jeg skyndte mig at cutte hende af, kunne mærke hun havde rodet sig ud i en sætning hun ikke kunne ende på en måde der ikke ville komme til at koste mig endnu flere terapitimer. Sådan hjælper vi hinanden. The circle of life 😉

Sidst men ikke mindst skal der lige lyde en kæmpe tak til mit hold på Psykoterapeutisk institut som fik mig igennem alle 3 dage uden alt for meget skam men rigtig mange gode grin, tak fordi i lukker mig ind i jeres univers og tager så fint imod mit.

Tak til vores lærer som skubbede til mine grænser men også så hele mig og min historie og forstod den.

Jeg er taknemmelig for, at lære i sådan et forum.

<3