det der med Tinder

Jeg indrømmer det, jeg er en sucker for dating apps. Jeg har en tinder profil og en happn app og jeg havde også en dating.dk profil indtil jeg efter 5 pik billeder blev så træt af det show og slettede min profil… for 2. gang.

For helt ærligt mænd, hvem er det liiige der sender et flot billede af sine ædlere dele (og i nogle tilfælde knapt så ædle) og får positivt svar tilbage?! Er det NOGENSINDE sket for jer tænker jeg bare?Jeg har aldrig fået sendt et billede af en tissemand og tænkt: ”YES, der var han, manden i mit liv, faren til mine børn.”

Fik en gang en mail fra en såkaldt direktør der skrev at han godt kan lide at lege forkæleren og prinsessen. Og så uden et profilbillede, ej men come on. Så ved vi jo godt, at du er enten a) grim b) tyk c) grim OG tyk eller d) kendt og vil være annonym. Hvor det jo aldrig er mulighed D vel.

Og hvis man er grim eller tyk eller begge dele og man har indset, at den eneste måde man kan score er ved at købe en masse ting til en kvinde, så stå dog for helvede ved at du er grim og tyk. Op med det kikset profilbillede med cykelhjelmen (det skal forresten stoppes! Folk der tror det er okay, at rende rundt med cykelhjelmen når man ikke cykler som var det en anden form for hat. Stop nu.)

Happn, tilgengæld, er min nye favorit app. Altså indtil jeg begyndte at arbejde på Amager og flyttede til Vestegnen, så var der bare 10 ”charms” fra Johnny, Ronnie, Tonny og hvad de ellers hedder. Og jeg dømmer ikke folk, men jeg skal ikke have en cykelmekaniker der hedder Johnny. Jeg har mere end rigeligt beton betina i mig alene; hvis jeg skal fremstå bare nogenlunde indbydende så duer det bare ikke, at have en stor tatoveret mand med Amager accent og guldkæde. NÆSTE!

Jeg ved sgu egentlig ikke helt, havd jeg laver på de der datingsites. Jeg tror egentlig mest det er tidsfordriv/overspringshandling. Jeg går virkelig sjældent ud, med mænd jeg møder på de der apps. Hvorfor ved jeg ikke rigtig, men det er lidt svært nogle gange, at sætte sig op til alle de der 1. dates. Så skal man endnu en gang gøre sig casual lækker, fortælle om sig selv, være charmerende og interessant, for hvad? For at drikke kaffe/vin og bruge et par timer i selskab med en som man ikke ved om man ser igen? Tjaa nogle gange kan det selvføgelig være skide hyggeligt, og give pote men der er satme også mange gange, at man tænker man skulle være blevet hjemme. Så oftest, ja, så bliver jeg sgu hjemme. De bedste dates, er dem hvor man allerede har lyst til at se personen igen efter man har sagt farvel. Når det giver sommerfugle i maven over, at han skriver inden man overhovedet er nået hjem. Men dem er der ikke mange af synes jeg. Tror faktisk kun jeg har mødt en mand på Tinder der gav mig den følelse, og med alle de år på sitet og alle de forsøg,og det faktum er jeg stadig er single, ja så er statestikken altså ret sørgelig!

Jeg ved snart ikke, hvor man skal møde mænd henne i dag. Hvis man ikke går ud hver og hver anden weekend så synes jeg det er svært. Vi snakker jo ikke sammen mere. Jeg mødte for et par måneder siden en mand da jeg var ude og handle, vi stod begge to ved de økologiske grøntsager i Irma (okay, det er løgn men lad nu det ligge) vi smilede til hinanden flere gange, men der var ingen der sagde så meget som hej. Så kom jeg hjem, lidt bitter over at han ikke havde hilst, men okay det havde jeg jo heller ikke, og ind popper der en besked fra ham på Happn. Det er bare ikke godt nok!! Hvis du virkelig synes jeg så så sød ud, at du bruger tid på at finde mig på en datingapp så kunne du vel også godt have sagt hej til mig i virkeligheden?! Er det virkelig blevet så farligt, at snakke sammen face to face? Skal vi sidde bag vores små skærme for at kunne håndtere en eventuel afvisning?

En anden ting er uærligheden omkring de billeder vi ligger på vores datingprofiler. Nej, hvor er man skuffet når mænd ligger gruppefotos op og man tænker det må være ham den lækre i midten, men op møder en 160 cm høj, rødhåret 16 årig med akne. Ej men come on. Hvis du har øjne i hovedet kan du vel godt se at dine venner er flottere end dig, så nytter det ikke noget at tro at du kan snøre os til at mødes og så vinde os over med din fabulous personlighed. Så gode er vi kvinder slet slet ikke. Jeg skal da være den første til at indrømme at mine profiler er spækket med photoshoppet billeder fra et af de mange photoshoots (#fakemodel) som jeg har lavet i håbet om at nogle ville kunne bruge mine lange lemmer i form af overbetalt modelarbejde og en rejse til Bali. Ja ja, realist behøver man jo ikke altid at være!

Men mænd, hvis i stopper med at sende ulækre billeder af jeres private dele som vi ikke har bedt om, sletter gruppebillederne og tager cykelhjelmen af så vil jeg også gerne ligge et mere realistisk –ikke photoshoppet- billede op selv. Indtil da, så må vi jo bare leve med, at vi går rundt og skuffer hinanden!